Tag Archives: afrika

Samtale med Marianne Sommer om KiooLulu

Marianne Sommer fra Danmark er ildsjelen som fikk i gang selvhjelpsprosjektet KiooLulu. KiooLulu petyr glassperle på Swahili.

KiooLulu har i dag hele 10 damer i arbeid – kun to år etter oppstarten. De lager glassperler og smykker for salg til turister og andre. En fantastisk utvikling, på bare to år! Tenk om noen startet fra scratch og to år etter hadde ti ansatte i Norge du? Innovasjonspriser og heder og ære! 😉

Nå har vi trukket igang en liten innsamling, der vi i Norge  som lager perler og fine ting GIR hele inntekten for salget av varene til prosjektet.  Les mer:

Her er en liten samtale med  Marianne om prosjektet.

Lise: Hei Marianne… nå kjenner jeg deg litt fra Facebook og litt fra gruppen som har vært på kurs og lært å lage perler med Corinna Tettinger i Ebeltoft.

Du virker drivende aktiv og kreativ.. men…  Marianne.. hvem er du?

Marianne: Tja…………….Jeg er i sind en meget UNG kvinde på 56 år. Jeg er født med en kreativ hjerne, der aldrig står stille, selv når jeg sover sniger der sig kreative ideer ind, og mange af dem springer jeg ud i med begge ben, og indtil nu er jeg landet sikkert!  Jeg er uddannet designer, men har også en udannelse som Psykoterapeut, zoneterapeut og har levet af det i mange år. Samtidg med jeg læret at lave glasperler fik jeg et ½ tid arbejde på et apotek, hvor jeg står for alt med dekoration, trimning af butik, og forsendelse til kunder. Det har været en udfordring  og godt – både for dem og mig – da det er en meget lidt kreativ verden, som har haft godt af at tingene kan gjøres på flere måder.

Lise: Så du har vært kreativ hele livet..  hvor lenge har du laget glassperler?

Marianne: Ja, den kreative side har jeg bestemt arvet efter min far, som var maler. Jeg har altid lavet kreative ting – lige siden jeg var helt lille – det har mine børn også gjort, og jeg kan se at mine små børnebørn også er kreative og fantasifulde. Enten kan man eller også kan man ikke – jeg tror det ligger meget i generne.

I min familie har vi også altid fortalte fantasifulde historier og været sjove og gode til at underholde. Jeg har indtryk af, at andre gerne vil være sammen med os, fordi vi kan skabe en sjov atmosfære. Men nu er det jo sådan – at når det er noget man er født med, og det falder en let – og man har lidt humoristisk sans, så er det ikke noget, man selv synes er noget særligt – så er det naturligt og bare noget der ER .

Det er præsis 6 år siden her i oktober – at jeg blev grebet af GLASFEBEREN!!!!

Lise: Hva og hvordan fikk du ideen til KiooLulu?

Marianne: Ideen fik selvfølgelig mens jeg sov. Efter et foredrag, hvor Susanne og Leif fra Nakuru NEW LIFE AFRICA INTERNATIONAL fortalte om deres børhejem, skole og kvindekrisecenter. Fik jeg ideen og en uge senere, gik jeg i gang med udfordringen.

Lise: Hvor fikk du hjelp, og hvor kom de største utfordringene?

Marianne: Den største udfordring var, at skulle til AFRIKA. Jeg er kontrolfreek, og jeg skulle ALDRIG til AFRIKA. Det var alt for beskidt, farligt og jeg skal absolut vide, HVOR det næste RENE toilet er. Vide HVAD der er i min MAD osv.

NEJ – Afrika skulle jeg IKKE til. Men min meget nære veninde Ilse, som har rejst i Afrika gennem 30 år, fik mig overbevist. I løbet af 2 dage lavede hun en rejseplan med links til forskellige hostller, som jeg selv kunne vælge imellem ud fra billeder – og så bed jeg på krogen!!!

Lise: Hva er de største tekniske og praktiske utfordringene KiooLulu har internt?

Marianne: Afrikanerne er IKKE vant til selv at tage initiativer – de er vant til at vente på, at andre sætter dem igang. De skulle lære, at DE gerne må være kreative og selv skabe, det de har lyst til. Og så er de vældig ustrukturerede. De kan ikke helt forstå – da jge nu har lært dem, at de gerne må være kreative, hvorfor man så skal lave de samme modeller igen og igen til salgskataloget. Det har Susanne lidt besvær med at få dem til at forstå.

Ligesom de ikke går så meget op i FINISH – altså at smykkerne skal være pæne færdiggjorte, at det er ikke nok at lave en pæn perle – hele smykket skal være fint – også lukninger osv. Derfor vil jeg også gerne have, at andre, der arbejder med smykker har lyst til at tage ned på KiooLulu ( som betyder GLAS PERLE) og lærer dem nye teknikker.

Jeg har ikke penge og energi til at tage derned mange gange, og det vil også være sundt for kvinderne, at andre kommer med input. Jeg var dernede i februar og juni 2011 – og eftersom jeg selv har betalt ALLE udgifter og mere til, har det jo kostet en del.

Og så er det jo så sundt for os nordboere, at komme ned til en totalt anderledes levestandard og finde ud af, at vi FAKTISK har det GODT, selv om vi ofte går og beklager os over bagateller.

Lige inden jeg tog afsted havde jeg f.eks fået nyt badeværelse, hvor farvenuancen på væggene ikke var HELT rigtig. Jeg kunen næsten ikke sove på grund af farven, men kunne ikke nå at male det om – inde Afrikaturen. Da jeg kom hjem igen – var det jo totalt LIGEGYLDIGT!!  Det er jo bare et BADEVÆRELSE!!!  OG hvad angår mad – så smider vi ikke ret meget mad ud længere. Vi tænker os mere om, inden vi køber mad ind.

Lise: Så rent infrastrukturmessig, som post, varelevering og arbeidslokaler fungerer såpass bra at dere klarer å holde produksjon og leveranser stabile nok til å skaffe en månedslønn til hver dame?

Marianne: Ja lokalerne er SÅ fine efter afrikanske forhold – vi andre forkælede ville nok mene at det er lidt for simpelt. Men mine kvinder er STOLTE over deres værksted. De har ranket ryggen og fået selvværd. I Afrika er det virkelig kvinderne der arbejder. Ser man et træ i Kenya – kan man være sikker på, at der sidder en i skyggen af det – og det er en MAND!!! Nej kvinder er squ seje!! Hatten af for dem. Og min kvinder på krisecentret, de har stået model til mange grimme ting, så som voldtægt, tæsk, misbrug osv. For dem har det handlet om bare at OVERLEVE og skaffe mad nok til at ders børn kan få mad engang imellem. 

Jeg har betalt deres materialeforbrug af indsamlede penge indtil nu, og derfor har projektet genereret gode penge, så både kvinderne har fået en lille løn 3000 kenyashilling om måneden – det er ca. 200 kr. Men man skal tænke på at de fleste af dem bor på centret og de og deres børn får mad hver dag + tøj. Jeg ville gerne have de det dobbelte – men der skal bruges penge til at drive centret også, for Danida støtter det ikke mere.

Jeg håber på, at kunne blive ved med at levere glas til dem. Jeg bestiller hos Tuffnell og får det fragtet ned enten med gæster, der tager derned eller med container, som Danida har betalt fragten for.

Jeg ved at flere af jer gerne vil donere gamle gasbrændere til kioo lulu. Men det er ikke nogen god ide. Det næste de skal have – det bliver oxygen + gasbrændere – fordi gas er meget dyrt i Kenya, og af en dårligere kvalitet, så perlerne vil blive flottere, hvis vi engang kan få brænderen udskiftet.

Lise: Jeg har vært ganske mye i Afrika selv, (min bedre halve arbeidet der i tolv år) og vet at KVINNER er de man må få i gang dersom man vil ha resultater. De sitter og syr, de lager sko, leker, de selger og dyrker maten…   de skaffer pengene og passer barna….?

Og attpåtil er KiooLulu et krisesenter, der det er kvinner i en vanskelig situasjon som gjør alt de kan..   ….hva tenker du om det?

Marianne: De er fantastiske. Jeg tror, vi andre ville have givet op for længe siden i samme situationen. De har haft det svært og fremtiden er meget usikker for dem. Jeg har lært rigtig meget af at være sammen med dem – selv om det er forholdsvis kort tid.

Lise: Vi tenker på Afrika med giraffer, bush, hvite strender og sultkatastrofer vi vanligvis ikke ser annet enn som nyheter på TV..,  men vi ser det ofte og slik vi fra høye nord vanligvis opplever Afrika når vi havner på ferie der er det slett ikke. 

– Hva med kontrastene du opplever? Kan du fortelle litt om det?

NU har jeg ikke selv været på en Afrika-safari rejse, så det kan jeg ikke udtale mig om, men at være på krisecentret og leve blandt kvinderne i deres hverdag, DET var lærerigt – og kontrasten var slående, når vi kom hjem til vore 5 stjernede hotel hver aften!!! Men PYHHHHHHHHHH hvor var jeg glad for det hotel – med varmt rindende vand og en dejlig ren seng og lækkert mad!!!!!! Jeg ville IKKE kunne klare at bo som dem. De bor 12 kvinder med alle deres børn på 1 (EN) sovesal!!!! Men det var jo flot i forhold til alternativet – nemlig at bo på gaden.

Lise: Sammenlignet med oss, våre lønninger og vår kultur,  kan du komme med eksempel på hvor store våre –nordisk sett- bidrag er til damene i KiooLulu i deres verden?

Marianne: Spørgsmålet forstår jeg ikke helt   Lise??????

(Lise forklarer at levekostnadene, standarden, utviklingsnivået lønnsnivået vårt, kontra deres, ER så vidt forskjellige  vi faktisk IKKE skjønner det uansett hvor mange ganger det ruller forbi tv-skjermen og nettsidene våre. En månedslønn er MINDRE enn vi i Norden har i timelønn i en vanlig jobb.

Og det er forskjellen på et helt liv! Vi skjønner kanskje ikke når vi er på ferie i de såkalte U-landene, at når vi sitter på bassengkanten og spiser en lunsj, så koster den for en av de som serverer oss.. en månedslønn.  Derfor sier jeg  når jeg forsøker å få folk med, at det er SÅ lite for oss, og så utrolig mye for dem.)

Lise: Hvordan vil dere selge produktene?

Marianne: Susanne sælger dem på de store dyre turisthoteller i de store byer og til de folk der kommer på besøg på stedet. Desuden slæber hun kuffertvis med til Danmark flere gange om året – og når de holder foredrag rundt omkring, sælger de rigtig meget. Her i Brande hvor jeg bor, solgte hun for 4000 kr. På en aften – og deholder foredrag flere gange om ugen, når de er hjemme. Desuden har de folk i meninghederne både i Danmark, i England og på island eller Færøerne, som er meget aktive. Desuden er de ved at lave en internetside, hvorfra de vil sælge. Men alt det er jeg heldigvis ikke involveret i.

Lise: Som grunder, og selvstendig næringsdrivende med min bittelille bedrift vet jeg at det er ikke startfasen som er verst. Det er de første årene etter da ting skal gå seg til, og man lissom må finne sin hylle, og kostnadsnivå man kan leve med. Har du gjort noen tanker om damene og KiooLulu på ståstedet de står nå, hva de vil trenge?

Marianne: Nej – vi er nødt til at tage tingene som de kommer – ellers kan man jo tænke hjerne ud!!!!

Lise: Hvilke utfordringer ser du nå for KiooLulu?

Marianne: At der hele tiden mangler penge til at drive krisecentret – som er det eneste i Kenya – af den slags. Og uden penge – intet center – og uden center ingen KiooLulu!!!!! Det koster New Life   Africa International ca. 7000.00 kr. om måneden at drive centret, og det er mange penge for dem. Så hvis man kunne finde en sponsor, som kunne betale de penge hver måned ville mange bekymringer være fjernet fra Susanne og Leifs skuldre. De har iøvrigt bestyret stedet i 18 år – og de bliver jo også ældre.

Lise: Hva er ditt største ønske for prosjektet ?

Marianne: At der kommer en GOD FE og betaler de månedlige udgifter – det er jo  KUN ca. 100 000.-  kr.om året det koster – det kan man ikke engang købe en ny bil for her i Danmark!!!! God sammenligning, ikke? J Så sidder der en Norsk millionær blandt læserne her – SÅ kan jeg godt hjælpe med at anvise et sted, hvor pengene vil gøre sig godt!!!!

Lise: Nå har Trollsmeden trukket i gang en liten innsamling på privat initiativ for å kjøpe råvarer. Og er vi heldige… kanskje en fin ny brenner.  Men vi vet at det bare er så lite….

Det hjelper dem å slippe å bekymre seg for økonomi en stund, og lar dem bygge et grunnlag. Hvordan kan vi best rekke ut en hand til hjelp til selvhjelp for KiooLulu og andre lignende prosjekter?

Marianne: Jeg synes, du har taget et fantastisk godt og flott initiativ, Lise – og jeg er MEGET taknemmelig der for. Jeg har knoklet for at samle de 40.000 kr. Ind som jeg brugte på udstyr og glas – og det føles SÅ rart, at der er en anden, der har tagetinitiativ til at hjælpe. Når man skal samle ind til sit EGET projekt, føles det lidt som at tigge. Jeg har hjulpet mange andre med at samle penge ind til deres projekter – det føles meget nemmere, da man ikke har sine følelser i klemme der. SÅ TAK til alle jer, som så venligt bidrager til hjælpen. Det NYTTER noget – og alle pengene går UBESKÅRET til projektet. Det er aktive penge som generere flere penge.

Lise: Lykke til Marianne! Og måtte vi få mange mange til å gi en bitteliten skjerv fra overfloden vår! Tenk så lite det egentlig er… .. et par enkle øredobber solgt i Norge eller et par håndlagde kuler er faktisk nesten en måneds lønn!

Marianne: Tak allesammen – og TAK i SÆRDELESHED til dig Lise.

Se gerne mere, hvis du har lyst på hjemmesiden www.kioolulu.org og http://www.newlife-africa.org/

Trollsmeden:
TAKK til deg Marianne! Det er DU som er den modige og pådrivende som trenger takk og klapp på skuldra! Jo, jeg vil så gjerne gjøre sånne små sprell og se med åpne øyne på vår verden, og ironisk nok – særlig før jul. Jeg kom hjem fra Afrika et år i september.. da var hele London julepyntet og jeg kom fra bushen. Jeg sluttet selv å feire hysterisk skandinavisk jul det året.

Dette er faktisk moro, 🙂

…. Til og med i Norge VET vi hvor tungt det er å ha LITE, og hvor mye det gjør å ta ansvar for oss selv! Og tenk.. så lite blir så mye!

ALT vi gir går direkte til RÅVARER til KiooLulu. Det vil si at de mange mangedobler verdien av deN julegaven vi gir ved å gi eller kjøpe en liten ting elelr ti, fordi de må lage perler av glasset! Det gir dem både stolthet og kraft til å ta ansvar for eget liv. Og vi VETE at KVINNER i Afrika bærer hele kontinentet på hodet!

_________________________________________

Mange glade perlelagere i Norge har gitt gaver som de vil selge til inntekt for disse damene! Det er HELT fantastisk! Dere vet ikke hvor mye det er, og jeg er HELT sikker på at dere smiler og er varme i hjertet hver gang en vare blir solgt for KiooLulu!

HER er linker der du finnervarer til salgs for KiooLulu :

Kuleglasskunstnerne gir sine egne perler: Noen av dem er HER

Andre varer ligger avbildet HER

På Trollsmedsida er det bilde av ting HER

EPLA søk etter KiooLuluvarer. Her gir mange 10-25% av salget til KiooLulu, og mange har lagt ut varer der HELE beløpet gis til KiooLulu.

Og vil du vite mer om senteret: gå hit – og du finner også linker der du kan gi direkte uten å handle!

OM du vil gi noe til inntekt som du vil selge, så send mail til Trollsmeden og fortell HVOR du har lagt det til salgs, til mail kulerulling@trollsmed.com

Det er mange mange smykkelagere igjen på Trollsmedens side som er indirekte utfordret, så vi håper selvsagt at de tar utfordringen og blir med og deler noen små perler … for oss!

DEL linkene våre! DET koster ikke noe! :-)))))
_______________________

I NESTE blogginnlegg vil Trollsmeden fortelle LITT om hvorfor hun valgte KiooLulu denne gangen… I fjor var det Rosa Sløyfe, året før trakk vi igang for Leger uten grenser.

TUSEN takk til alle dere som har handlet!

Og TUSEN TUSEN takk for å være forståelsesfull og solidarisk med kvinner som har det tusen ganger verre enn oss i Norden som spiser for en månedslønn på gatekjøkken, …

(og en slags vemodig takk til dere som kjefter surt og fulle av dårlig samvittighet på meg og Trollsmeden for at jeg poster om dette,  – slik noen har gjort, fysj av meg… ..for skam for Norge dere er, – så ja – bare bli sure…! Det er både frekt mot initiativtakere som Marianne, og meg og mange andre… og sårende og totalt unødvendig.  Ja,  og egentlig trenger dere ikke unnskylde dere for at dere gir til andre heller. Normalt sett burde vi ha råd til en hundrings til begge deler, men blås i det!)  Gi heller en liten ting som bare ligger på verkstedbenken, og gå og kjøp et par julegaver…. ) DET var Trollsmedens lille grynt… 😉

Stay tuned – og åpne øynene for direkte hjelp, istedet for via store internasjonale  organisasjoner der dessverre utrolig mye av det vi gir mistes underveis… til byråkrati og organisering. Vi skal da ikke skape arbeidsplasser i Norden på innsamlede midler?

Trollstein, trollperler….og religiøse symbolverdier.

Forleden var det en som spurte meg… HVA må til for å bli trollsmed…? Jeg kunne ikke svare for vedkommende hadde sperra for svar på fjesboka.. HUH?

Men i mitt stille tenkte jeg.. man må være blitt hivd ut av kirka av en maktsjuk og arrogant prest, ha langt fremskreden fingerkløe og være akkurat nok fandenivoldsk.

Man bør ikke kaste stein i glasshus. (OK, jeg laget noen i søle..)

Det skjedde med meg da jeg var 14… ut av kjerka altså..

…ikke engang en PREST som skal predike kjærlighet og lokke folk til å tro…forkynne en eller annen form for sannhet burde kaste stein – det er feigt og respektløst – selv om disse forkynnerne kaster edder, trusler og forbannelser alt i ett så folk blir skikkelig skremt..  til å tru på dem. Det være seg imamer eller prester eller religiøse av alle slag. La folk i FRED!

Religion bør være personlig, og jeg begriper ikke hvorfor de må gaule med symboler så tydelig som disse hodeplaggene man lager sånt bråk om. Kjerringfakter og feige skalkeskjul!

Kan de ikke bære sine religiøse symboler inntil hjertet sitt, på en personlig og grei måte? Og ikke plage andre med gudsfrykta si?

solkors5

Vel… det var ikke så alvorlig å bli utkasta av kjerka som det høres ut til.  Jeg skulle bare være med vennene mine og se dem trene på overhøringa før de skulle konfirmeres. Jeg deltok ikke i det selv… men vi skulle no greier etterpå. Prestefaen likte ikke at jeg var der siden jeg ikke hadde ombestemt meg og ville konfirmeres.. og geleidet meg rett ut. Husj, ugudelige unge.. vekk med deg… Sånn var det i 1970…

For en fantastisk høy dør og vid port! Men han gjorde meg en stor tjeneste.. og den lukka kjerka si en bjørnetjeneste, siden jeg blir ganske intens i det jeg gjør. Tenk om jeg hadde blitt frelst…hæhæhæ…

Neida.. ingen fare… Jeg er ikke medlem av noe TROsamfunn og det gir meg fri til å ha pespektiv. … jeg får lov å tenke sjøl. UTEN vegger og normer av gamle remser av ord og regler.  Jeg vet hva jeg vet og føler meg trygg på mine universelle verdinormer.

grovleire4

På alle mine reiser i Afrika har ingen ting provosert meg så mye som misjonærene, som slår seg til på den beste dyrkajorda.. på de beste stedene å bo..med lys og strøm. DET har ikke de innfødte  —  Og bytter tro og bibel og sjeler mot noen timer i glødende lampelys, litt mat,  og noen bokstavkunnskap. Hvorfor er de ikke ute i bushen der det er riktig ille? Ikke fullt så behangelig kanskje… Misjonsstasjonene blir som sosialkontor,., litt dovenskap og glans i bytte mot en truende og gnålete gud?

Hellighet ui det ytre er bare så falskt! Jeg var i vatikanet i høst. SKREKK og gru!

Jeg ser hvordan mange religiøse fanatikere presser svadaen sin på andre fordi de tror seg bedre… kirka er ikke mye hellig nei, den gjør ikke annet enn ritualer… Jeg lurer på om kjerringene i burka føler seg beskytta bak tøyet så ingen ser de hedenske tankene de har om oss..eheh. Ingen blir noe bedre menneske av å gjøre ting UTAPÅ! I allefall ikke for noen form for gud.

Tror jeg må tromle disse perlene gitt.. polere frem sjela …?

Tror ikke det går, men jeg har testa og prøvet grove grove leirer for å lage perler.. De blir tøffe sammen med noen lekre håndlagde glassperler! JA! Konraster tiltrekker hverandre… (sorry, det er litt engelsk her altså, men de bildene var til et annet forum..)

Jeg har heldigvis andre lidenskaper enn å bekymre meg for gudene mine. Jeg elsker å kreere, finne ut om materialer, teste dem.. de skal være redelige og stå som det de er. Mulig det kan lokkes frem noe mer av dem… Gi dem liv.. skape.

Mennesket er den eneste reelle skaperen. VI tenker noe.. gjør det.. ergo vi skaper.

Hm… perler…igjen. Lages smykker av?

Perler skal jo være noe fryktelig fint. Det første som slår tanken er hvite vakre ferskvannsperler. SÅ kobler hjernen inn alle de andre fargene. De blanke og fine…polerte…

Men jeg vil ha noen andre og. Noen litt røffere…. Litt ærligere. Ikke bare pynt.. Noen med litt ekstra KNURR..

Rettere sagt.. trollperler…

Disse skal jeg hive i bål i påska…. og der skal de få ligge noen uker. Hoppe rundt bplet med utslått hår og bli solbrent og brenne ostesmørbrød over dem. Flo og fjære skal få farge dem med naturens egne farger sammen med tang og tare. SÅ skal jeg tromle dem litt.

I mellomtida… mens jeg venter til mai når jeg skal begynne å smelte glass.. får jeg lage lass på lass med perler, hoho! For jeg tror jo at NÅ skal jeg lage et skikkelig fargerikt fellesskap og blande alle typer perler helt respektløst.

Hedensk, religiøst eller ikke.

Har du ..nemmeligen… tenkt på en ting???

ALLE religioner bruker perler, for å huske bønnene sine og samle tankene om det de TROR på… tenk det!

For å HUSKE bønnene og trua si ??!!!!!!

Haleluja…

OK. Dette smykket har afrikanske perler av resirkulert glass.. og selvfølgelig noen rufsete porselensperler.

Nå henter vi glassperlene vi bytta vekk der for et par hundre år siden tilbake igjen! Fra ..»hedningene!..»

… men nå!! Jeg vil smelte glass og trylle med flammer !!!! .. MORO skal man ha! Og ikke noe er så gøy som å få til noe kreativt.. syns jeg. SÅ får de som ahter perleblogger sitte der med tankene sine… knegg.

Hm. Det er kanskje ikke så rart man er Trollsmed likevel…